
TRAUMEINFORMERET MEDITATION
Det er min klare og indiskutable overbevisning, at vi alle er født hele i præcis de omstændigheder og omgivelser, som vi er ment til at skulle. Vi er alle kommet for at lære hvad vores formål er i dette liv, i vores fysiske kroppe, på vores fysiske Moder Jord.
Det kan være som at lede efter en nål i en høstak at skulle opdage dette formål - og nogle mennesker vil måske sågar aldrig nogensinde lede. For man kan komme derhen, hvor man ikke kan mærke nogen mening med noget som helst. Man kan føle sig som et offer for universets kræfter.
Igennem meditation er det muligt at entrere et bevidsthedsfelt, hvor du føler samhørighed med dig og din krop. Det er muligt at lokalisere følelser og tilstande, som du har “glemt” eller fortrængt. Det er muligt at hele, for igennem meditationens kraft, tapper du ud af tid og sted og ind i din dybeste og reneste form for bevidsthed.
Jeg afholder løbende meditationscirkler, hvor vi samles flere sjæle i forskellige setups og med forskellige hensigter. Dog altid med det for øje, at du mærker tillid til rummet, og dermed tillid til at overgive dig til dig selv.
Hvis du oplever at have et mere dybdeboende ønske om at dykke ind i meditationens kraft og visdom, afholder jeg 1:1 sessioner, hvor du kan fordybe dig for derefter at give slip. Her er formålet at invitere dig ind i teknikken bag meditationen, så du selv kan arbejde med den og derigennem være nærværende med dig selv.